Den hurtigste knallert ender i havnen

En knallert er tirsdag morgen endt i havnen. En dykker er blandt andet sat på opgaven.

Den skarpeste kniv i skuffen, den mest spidse blyant i penalhuset – nej, det er den hurtigste knallert på havnen, der endte i vandet tirsdag morgen.

Knallerten er meget medtaget og udgør selvsagt en miljørisiko, når den ligger i vandet.

Derfor blev en dykker også sat på opgaven med at få fisket knallerten op af vandet igen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Dykkeren gør klar til at komme i vandet, så knallerten kan hentes op.

Udrykningspersonalet er kørt til Thit Jensens Gade i Aarhus, da det altså er i denne havn, at hændelsen har fundet sted.

Det lykkedes at få hejst knallerten op, og den er ikke længere i vandet.

Efter grundigt arbejde på stedet kunne udrykningspersonalet altså igen vende snuden hjemad mod stationen.

Hvad der er gået forud for, at knallerten er endt i havnen vides for nuværende ikke, men Presse-fotos.dk opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.

Papirtricket, dansetyven og lommetyven. Kender du tricktyvenes tricks? Presse-fotos.dk har lavet en oversigt og samlet en række forebyggende råd fra politiet. Læs historien her.