Online-virksomheden Interflora har fået en bøde på 20.000 kroner for overtrædelse af markedsføringsloven.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden om Interflora, der har specialiseret sig i at sende blomster med bud efter ordre fra kunderne. Interflora sælger dog også f.eks. vin og chokolade.
Årsagen er, at en kunde havde klaget over at få automatisk at blive tilmeldt Interfloras nyhedsbrev efter at have købt blomster på nettet.
Markedsføringsloven blev ændret i januar 2022, så det ikke længere er tilladt at tilmelde forbrugere til nyhedsbrev automatisk. Forbrugerne skal aktivt tilvælge nyhedsbreve for at modtage dem.
“Forbrugerne skal ikke drukne i elektronisk markedsføring, når de handler på nettet. Som det klare udgangspunkt skal en forbruger derfor aktivt give samtykke til at modtage markedsføring fra en virksomhed, før virksomheden lovligt kan sende markedsføring til forbrugeren. Det var ikke tilfældet i sagen med Interflora, og virksomheden har derfor nu måttet betale en bøde,” siger fungerende forbrugerombudsmand, Andreas Weidemann, i en pressemeddelelse.
Interflora har erkendt fejlen og betaler bøden. De har siden ændret deres praksis.
