10. nov. 2022 - 9:20

Den er gal på Køge Bugt Motorvejen: Lastbil holder på tværs – spærrer tilkørsel



En lastbil har spærret tilkørsel 32 (Køge), og det skaber en kilometerlang kø i området.

“Vi får en melding kl. 8.30 om, at en lastbil holder på tværs, og at trafikken derfor sidder fast,” fortæller Martin Bjerregaard, pressemedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi, til presse-fotos.dk

“Et bjærgningskøretøj er fremme, men køen har bredt sig til bag transportcentret i området. Vi opfordrer folk til at bruge til/frakørsel 33 (Lellinge) eller til/frakørsel 31b (Egedesvej), hvis man er på de kanter, så man kan undgå køen ved tilkørsel 32,” siger pressemedarbejderen.

Han vil på nuværende tidspunkt ikke give en tidshorisont på arbejdet med at få flyttet lastbilen, så trafikken kan afvikles.