Delebiltjeneste i København lukker!

Fra februar næste år er det ikke længere være muligt at benytte sig at delebiltjenesten Share Now.

Arriva, der står bag tjenesten, lukker nemlig ned for projektet efter ni år.

Det skriver medierne MobilityWatch og Berlingske.

I stedet vil man fokusere på sin kerneforretning – bus- og togdrift.

Det er blandt andet et spørgsmål om ny kapital, der har fået Arriva til at træffe beslutningen om at lukke ned for Share Now, skriver medierne.

Projektet havde nemlig brug for flere penge for at holde sig selv kørende.

– Der er vi som virksomhed i en situation, hvor vi er nødt til at fokusere og målrette vores ambitioner og investeringer i vores kerneforretning, som er drift af busser og tog, udtaler Marianne Bøttger, administrerende direktør i Arriva, til medierne.

Der bliver årligt taget en million ture i Share Nows delebiler.

Tjenesten drives i flere større byer verden over, skriver Berlingske.

Den bliver drevet af lokale steder, som har købt rettigheden til at stå for mærket i det pågældende område.

Konceptet drives ved hjælp af en app, hvorfra kunder kan reservere en bil.