Verdensstjerne kommer til Danmark

Illustrationsfoto.

Han har skabt utallige hits. Nu kommer verdensstjernen til Danmark i forbindelse med sin Europaturné i 2025.

Den britiske verdensstjerne gæster Danmark som en del af sin Europaturné til næste år.

Det skriver koncertarrangøren Live Nation i en pressemeddelelse.

‘Denne turné bliver min mest ambitiøse nogensinde – jeg kan ikke vente med at se jer næste år,’ lyder det fra den britiske verdensstjerne i pressemeddelelsen.

Det drejer sig om den britiske verdensstjerne Robbie Williams.

Han slog igennem som medlem af popgruppen Take That fra 1989, men opnåede endnu større succes med sin egen solokarriere, som begyndte i 1997.

Sange fra film bliver spillet i Danmark

Turnéen løber af stablen i maj 2025, kun få måneder efter premieren på Robbie Williams’ musikbiografiske film Better Man, der bliver vist i biograferne til jul.

Den britiske verdensstjerne har dog også garanteret sine fans, at han vil spille sange fra filmen til koncerterne. Ligeledes løfter han sløret for noget helt nyt.

‘Der vil være sange fra filmen Better Man og noget ny musik. Men mere om det senere,’ lyder det fra den britiske verdensstjerne.

Better Man handler om Robbie Williams’ liv og karriere, men adskiller sig ellers fra mange andre biografier. Robbie Williams portrætteres nemlig som en chimpanse.

Det er den britiske verdensstjerne selv, der fremfører sangene i filmen og fungerer som filmens fortællerstemme.

I pressemeddelelsen pointerer Live Nation også, at Robbie Williams fortsat har Guinness‘ verdensrekord for sin verdensturné i 2006, hvor han solgte 1,6 millioner billetter på én dag.

Den britiske verdensstjerne skal spille i Parken i København den 19. juni 2025.

Du kan købe billetter her.

Det ikoniske danske 80’er-band har holdt en pause på tre årtier, men nu er de tilbage med en Danmarksturné.