
En gruppe tyskere på polterabend i Gedser blev overfaldet tilbage i juli-måned af en anden gruppe bevæbnet med værktøj. En af tyskerne kom så slemt til skade, at han blev fløjet til Ridshospitalet med alvorlige hoved traumer. Nu er yderligere to personer varetægtsfængslet i sagen
Det, der skulle være en festlig aften, for seks tyskere den 8. juli udviklede sig dramatisk, da de kom i slagsmål med en anden gruppe.
En 34-årig tysker blev slået i hovedet med en skruenøgle og har ifølge TV2 Øst siden været indlagt på Rigshospitalet.
I ugerne efter blev to mænd varetægtsfængslet for overfaldet, men nu er en 26-årig mand fra udlandet og en 21-årig mand bosat på Nordfalster fredag også blevet varetægtsfængslet for at have begået overfaldet.
Fredagens grundlovsforhør blev afholdt for lukkede døre, og derfor er det sparsomt med oplysninger, som pressen er bekendt med. Men i alt fire personer er altså nu varetægtsfængslet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
SE OGSÅ: VIDEO: MAND IFØRT BOKSEHANDSKER ANGRIBER KORANAFBRÆNDER
Overfaldet skete den 8. juli omkring klokken 18.10, da politiet fik en anmeldelse om slagsmål centralt i Gedser.
Her havde en gruppe overfaldet den tyske polterabend med værktøj.
Flere patruljer, ambulancer og en lægehelikopter ankom kort efter til stedet, og en 34-årig mand blevet fløjet alvorligt kvæstet til Rigshospitalet.
En af de mistænkte gerningsmænd er blevet anholdt i Sverige.