Brugte levende tiger til fodboldkamp: “Vi håber den vil brøle et par gange”

En tiger som pauseunderholdning lyder uhørt i den moderne verden. Det ændrer dog ikke på, at det var det der præcist skete til den stort anlagte fodboldkamp mellem Louisana Tigers og Alabama.

“Jeg kan ikke forestille mig en bedre dag, at være tiger på. Den elsker opmærksomheden”.

Det var ordende fra Louisianas sundhedsdirektør Ralph Abraham til CNN, efter de havde modtaget hård kritik fra lokale dyreværnsaktivister udenfor stadion, studerende fra universitetet, samt organisationen PETA, der kalder universitetets gimmick for ‘skamfuld’ og ‘idiotisk’.

Det er efterhånden mange år siden, at de på Louisana State University(LSU) gjorde op med traditionen, om at bruge en levende tiger på kampdagene.

Faktisk har de ikke brugt en levende tiger siden år 2015. Nu står den stolte tiger på skolens område, hvor den har et over 13.000 kvadratmeter stort område at boltre sig på.

Det gjorde den i hvert fald indtil søndag, hvor man valgte at gøre op med den gængse praksis, og faktisk medbragte tigeren ‘Mike den syvende’ til stadion i et lille lukket bur.

Jubelen fra tilskuerne ville ingen ende tage, da fodboldholdet Louisiana Tigers kørte tigeren, Mike den syvende ind på banen før søndagens kamp på hjemmebanen, Tiger Stadium.

Den gigantiske arena er USAs femte største stadion, og var pakket med over 100.000 forventningsfulde tilskuere, der fik alt hvad den kunne trække af lys, lyd og bragende fyrværkeri. Plus altså en levende tiger i et bur, trukket af en pickup-truck.

En ære for tigeren

Historien var så småt kommet ud i medierne, da Louisanas guvernør Jeff Landry er stor fortaler for at bringe den gamle tradition tilbage.

“Det her handler om Mike den første hele vejen op til Mike den sjette, som alle har oplevet at være live på stadion”.

Det er dog ikke en beslutning, som han undgår kritk for. Mange i og omkring LSU har startet forskellige underskriftsindsamlinger imod beslutningen om, at bruge en levende tiger. Den havde over 27.000 underskrifter før søndag morgen.

Uden for stadion kunne man se flere demonstranter med skilte som for eksempel “Lærte vi ikke noget af Tiger King?”

For guvernøren handler det hele om traditioner ifølge ham selv.

“Vi ærer de tidligere Mikes vi har haft, og ingen skal fjerne den ære, respekt og kærlighed vi har for Mike den syvende. Vores håb er, at vi kan få den her tiger til at brøle et par gange”, sagde guvernøren til FOX News.

Møder stor kritik

Nu møder LSU og deres guvernør stor kritik fra endnu en front.

World Animal Protection Denmark har i en pressemeddelelse været særdeles kritiske overfor tiltaget.

Det er med stor undren, at man ser den begravede tradition blive taget op igen.

“Universitetets brug af en tiger som underholdning viser en stor mangel på respekt for dyr. Tigre er vilde dyr, med komplekse behov, og hører under ingen omstændigheder hjemme på en larmende fodboldbane omgivet af tusindvis af mennesker, fyrværkeri og projektørlys”.

General Ralph Abraham, som angiveligt skulle være dyrlæge, kommer forsvarer beslutningen fra LSU.

Han forklarer, hvordan de har haft flere diskussioner og taget alle deres forholdsregler for, at sikre tigerens velvære og sikkerheden.

Han havde brugt flere timer med tigeren natten før kampen. Her kunne man, ifølge Ralph, se at tigeren ikke oplevede ubehag omkring de mange mennesker og at den faktisk nød opmærksomheden.

“At hævde, at tigeren var ’tilpas’ eller ’nød opmærksomheden’, er en voldsom misforståelse og mangel på respekt for dyrets naturlige liv, instinkter og grundlæggende behov,” siger kampagne manager Stephanie Kruuse Klausen fra World Animal Protection.

Om tigeren er at finde til næste hjemmekamp må være tvivlsomt, de må i hvert fald have fået en ting eller to at tænke over i Louisana.

En mand er faldet i vandet ved Storebælt. Manden har ligget længe i vandet, forklarer politiet. Læs historien her.