BREAKING Mor og lille barn fundet i Præstø

En 30-årig kvinde og hendes lille barn er tirsdag aften fundet i Præstø.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Dag for dag: Sådan fandt politiet de to lig i Præstø

“I forbindelse med eftersøgningen af den 30-årige kvinde og hendes 11 mdr. gamle barn fra Præstø, som har været forsvundet siden mandag  i sidste uge, har politiet til eftermiddag fundet dem dræbt i Næbskoven ved Præstø.

De pårørende er blevet underrettet.

Politiet har brugt eftermiddagen og aftenen på tekniske undersøgelser og vil fortsat være til stede i området i aften,” lyder det i pressemeddelelsen.

“Vi vil gerne sige tak til befolkningen for de mange henvendelser, der er kommet i den her sag. Vi sætter meget stor pris på, at borgerne støtter op om vores arbejde i en svær og ulykkelig sag som den her. Vi beder derfor samtidig også om forståelse for, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan gå yderligere i detaljer med sagen,” siger vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.