Efter menneske-jagt: Politiet sigter 30-årig for brandstiftelse og drab på kvinde

En 30-årig mand bliver sigtet for både brandstiftelse i Ølsted og drab på en anden adresse i Frederikssund Kommune.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Et sommerhus udbrændte tidligere lørdag i Ølsted, og det førte til en menneske-jagt, da politiet mente, at sommerhusets beboer – en 30-årig mand – havde påsat branden.

LÆS OGSÅ: Masser af politi jagter mand efter brand: Er den påsat?

Det lykkedes senere for politiet at anholde manden på en adresse i Københavns Politikreds.

“Den videre efterforskning af sagen førte til, at politiet på en adresse i Frederikssund Kommune fandt en dræbt kvinde. Den anholdte mistænkes for at have begået drab på kvinden,” skriver Nordsjællands Politi i pressemeddelelsen.

Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen.

LÆS OGSÅ: Kraftig brand i sommerhus i Ølsted

Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør søndag.