11. okt. 2022 - 23:01

Brandvæsnet rykker ud til melding om brand i lastbil



Tirsdag aften er brandvæsnet rykket ud til en melding om, at der skulle være gået ild i en lastbil på Storebæltsvej i Korsør.

Ved ankomsten kunne brandfolkene dog konstatere, at det var en mere ufarlig situation end først antaget. Det viste sig at være bremserne på lastbilen, der var blevet overophedet.

Derfor gik brandvæsnet straks i gang med at spule vand på dækkene, og kort efter kunne de afslutte opgaven.