20. maj. 2023 - 15:54

Brandvæsnet rykker ud: Stålhal i flammer



Lørdag eftermiddag er der udbrudt brand i en stålhal, og derfor brandvæsnet og politiet ankommet til Styvelvej i Thyholm.

Det er angiveligt halmballer, der er i brand, og som har spredt sig til hallens tag.

Den indledende melding lyder, at der også står maskiner i hallen, men der er kommet styr på branden.

Anmeldelsen indløb klokken 14.53.

“Der er tale om nogle 100 stykker af de her minihalmballer, så det tager noget tid at få slukket,” siger Jens Claumarch, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Der har ikke været nogen personskade i forbindelse med hændelsen, og brandvæsen og politi er fortsat på stedet.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt.