10. aug. 2022 - 13:59

Brandvæsenet ræser til brand på ATV



Brandvæsenet har onsdag eftermiddag været ude til en mindre naturbrand i Silkeborg

Onsdag omkring klokken 12 fik Midtjysk Brand & Redning en anmeldelse af, at der var brand i et skovområde ved en lille sø kaldet ‘Brillerne’ tæt ved Uglesøvej i Silkeborg.

Her var der gået brand i en trærod.

Man frygtede, at branden ville sprede sig til det øvrige skovområde, og derfor skyndte man sig ud for at slukke flammerne.

Men da der var over en kilometer fra den nærmeste parkeringsplads til branden, valgte beredskabet at medbringe en ATV, som man ræsede i det sidste stykke ud til området.

SE OGSÅ: EKSPERTER ADVARER: NARKO ER MERE TILGÆNGELIGT END NOGENSINDE – DEN PÅSTAND HAR PRESSE-FOTOS JOURNALIST TESTET

Branden blev slukket, uden den nåede at sprede sig.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvorfor branden startede.