Brandvæsen og politi rykker ud til virksomhedsadresse

Der var lørdag aften ved at gå helt galt, da en maskine i en industribygning brød i brand

Østjyllands Brandvæsen er sammen med Østjylland Politi lørdag ved 19-tiden til stede ved en industribygning på Langs Skoven i den østjyske by Skødstrup.

Her rykkede man ud efter meldinger om mindre røgudvikling i bygningen.

‘Der har været ild i en maskine, og branden er slukket. Maskinen er flyttet uden for bygningen, og der bliver ventileret,’ kunne Østjyllands Brandvæsen meddele kort efter ankomst til adressen.

Ingen personer er meldt tilskadekomne.

I udrykningen deltog fire brandbiler og en politibil.

SE OGSÅ: FÆRGEULYKKE: MOR MISTÆNKT FOR DRAB