Brandvæsen og politi rykker ud til brand på villavej

Politi og brandvæsen er ankommet til en Lærkevej i Torrig på Lolland, da de har fået melding om, at der er gået ild i taget i et rækkehus. Brandvæsnet har været inde i huset for at undersøge branden, som stammer fra en brændeovn.

Den første melding lød på, at der skulle være flammer gennem taget, men det lader ikke til at være tilfældet, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland Falsters Politi.

LIGE NU LÆSER ANDRE: ALVORLIG ARBEJDSULYKKE: MAND SIDDER FAST UNDER MINIGRAVER

“Branden stammer fra en brændeovn, men det var heldigvis ikke en af de store. Der er ingen tilskadekomne eller nogen personer i fare”, siger vagtchefen.

Politiet havde kortvarigt afspærret vejen, men er kørt fra adressen igen.