Brand i lagerbygning: Ilden ulmede under skummet

Der er torsdag morgen udbrudt brand i en lagerbygning på Lindholmvej i Nyborg.

“Brandvæsenet fik ret hurtigt styr på situationen og hældt skum på, så branden ikke udviklede sig. Men branden ulmede under skummet, så det blev nødvendigt at foretage en decideret slukning alligevel,” fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Kenneth Taanquist, til presse-fotos.dk

Vagtchefen tilføjer, at der ikke på noget tidspunkt har været røgudvikling, der har været til fare for nogen.

Der er heller ingen, der er kommet til skade, og da der er tale om en lukket bygning, så kan arbejdet sagtens fortsætte.