Brand i haveforening: Overtændt kolonihave-hus!

Beredskabet er tidligt lørdag aften rykket ud til Haveforeningen Sundbo på Hammelstrupvej i Københavns Sydvestkvarter, hvor der er udbrudt brand i et kolonihave-hus.

Hovedstadens Beredskab skrev i første omgang på X (det tidligere Twitter):

“Hovedstadens Beredskab er mødt til overtændt kolonihavehus i HF Sundbo i Sydhavnen. Der er iværksat slukning. Har de styrker fremme, det kræver.”

Senere lød det:

“Så er branden slukket i et mindre kolonihavehus. Vi får pakket sammen igen og kører inden for 20 min. Der revireres skadeservice, og politiet overtager skadestedet.”

Hos Københavns Politi udtaler vagtchef Martin Kajberg:

“Vi modtog alarmen kl. 18.31. Vi er tilstede i området. Der er umiddelbart ikke meldinger om personskade, men det er vi ikke færdige med at undersøge endnu.”