Brand i grill: Julefrokost går op i røg!

Brandvæsenet blev tidligt lørdag aften kaldt ud til Vinkelvej i Haderslev, hvor der var melding om brand på et bowlingcenter.

Det viste sig, at der var gået ild i maden til en julefrokost.

“Vi modtog anmeldelsen kl. 19.31, og der var gået ild i en indendørs grill. Der er ingen skade sket på hverken bygninger eller mennesker, og ilden er slukket,” fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til presse-fotos.dk

Historien melder ikke noget om, hvorvidt maden var til at spise bagefter.