Der opstod tirsdag eftermiddag brand i en campingvogn på Ranumvej i Løgstør.
Nordjyllands Beredskab skriver på Twitter:
“Station Løgstør er kørt til Naturbrand på Ranumvej. Holdleder melder om brand i campingvogn. Vi har styr på branden.”
“Vi kan i hvert fald ikke afvise, at den kan være påsat. Bl.a. derfor skal brandårsagen undersøges onsdag,” siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard, til presse-fotos.dk