En læge-helikopter er tilkaldt, efter at der torsdag morgen brød brand ud i en bygning på Færgevej i Rødby, der tilhører Codan Medical.
“Der var tale om en brand i et lokale i en industribygning. Der er ikke risiko for yderligere brandspredning,” siger indsatsleder hos Lolland-Falsters Brandvæsen, Andreas Nielsen, til presse-fotos.dk
Der er foreløbig ikke meldinger om, at nogen skulle være kommet til skade i forbindelse med branden.
Presse-fotos.dk undersøger sagen.