Brand i bygning i Hornslyd

Der er tirsdag eftermiddag brand på en adresse i Hornslyd

Tirsdag omkring klokken 14 fik Sydøstjyllands Brandvæsen og Sydøstjyllands Politi en anmeldelse af, at der var brand i en bygning på Lhombrevej i Hornslyd, der ligger lige syd for Horsens.

Brandvæsenet kom efterfølgende i mindst tre brandbiler, startede slukningsarbejdet og fik branden slukket.

Der skete kun materielle skader under branden.

SE OGSÅ: LASTBIL HAMRER IND I BRO: ‘HVORDAN I HELVEDE KAN DET LADE SIG GØRE’

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvorfor branden startede. Vi har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi, men det har ikke kunne lade sig gøre.