Brand brudt ud i Tivoli: Personale evakueret

Onsdag aften er politiet og brandvæsnet rykket ud til Tivoli Friheden i Århus, hvor der er udbrudt brand i et af spisestederne i forlystelsesparken.

Derfor er flere brandfolk kommet til stedet, hvor man har arbejdet i længere tid for at få styr på branden, som er opstået i køkkenet.

Det fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi til presse-fotos.dk.

LIGE NU LÆSER ANDRE: ÅRETS KAMPSPORTSEVENT ER LANDET: HER ER HVAD DU KAN SE FREM TIL!

“Der er netop kommet styr på branden, og der er ikke længere fare for udvikling. Vi assisterer brandvæsnet i efterslukningen og kommer til at være her i noget tid endnu”, lyder det fra vagtchefen.

Der var en enkelt mand på arbejde i køkkenet hos Spiseriet, og manden er blevet evakueret fra køkkenet. Han er ikke kommet alvorligt til skade.