Borgere terroriseres: ‘Knallertbande’ sprænger postkasser i den lille by

En af postkasserne på Hestehavevej

Borgere i Præstø er i den seneste periode blevet terroriseret af en gruppe af mennesker, der bruger deres nætter på at sprænge postkasser

Flere borgere i den sydsjællandske by Præstø fik i weekenden sprunget sine postkasser.

Det skete blandt andet på Hestehavevej, hvor en beboer natten til søndag vågnede meget pludseligt.

”Jeg vågner ved, at jeg hører en knallert, der gasser op – og kort efter et kæmpe brag. Det tænker jeg så ikke mere over, indtil min mand næste dag skal ud at køre, hvor han ser, at vores postkasse er fuldstændig smadret,” fortæller en kvindelig beboer på Hestehavevej.

Hun har i sinde at politianmeldte forholdet.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Også på Vesterbro i Præstø var den i weekenden gal.

Her var en anden postkasse på den ellers fredelige villavej sprunget i stykker natten til søndag.

SE OGSÅ: LÆGE BEGIK SEKSUELLE OVERGREB: ENDNU EN KVINDE MELDER SIG NU SOM OFFER

Postkassen på Vesterbro i Præstø
Postkassen på Vesterbro i Præstø
Postkassen på Vesterbro i Præstø