Bombetrussel ved Københavns Lufthavn

En dame skabte onsdag formiddag stor bekymring ved Københavns Lufthavn, da hun truede med, hun havde en bombe i sin taske

Onsdag klokken 09.18 fik Københavns Politi en anmeldelse af, at der foregik en bombetrussel på en togperron ved Københavns Lufthavn.

”Det er en af lufthavnens security-folk, der fortæller, at en dame går rundt nede på perronen og truer med, hun har en bombe i sin taske,” fortæller vagtchef fra Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

Derfor hastede politiet til stedet, hvor perronen og det nærliggende område blev evakueret.

SE OGSÅ: EKSPERTER ADVARER: NARKO ER MERE TILGÆNGELIGT END NOGENSINDE – DEN PÅSTAND HAR PRESSE-FOTOS JOURNALIST TESTET

”Vi får isoleret damen fra tasken, og det viser sig, at der ikke ligger en bombe i. Hun er nu blevet anholdt, og vi er i gang med at foretage en vurdering af, hvad hun skal sigtes for. Det er for tidligt at sige noget om et motiv,” siger vagtchefen.

Han har ingen kommentar til damens alder, ligesom han heller ikke har nogen kommentar til, om Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste deltog ved aktionen.

SE OGSÅ: PERSON FUNDET DØD I AFBRÆNDT BIL

Billeder fra stedet viser, at politiet har fat i en ældre dame. Det er dog uklart, om det er hende, der har fremsat truslerne.

Togtrafikken blev som følge af truslerne indstillet i 15 minutter.