Blev tæsket halvt ihjel: Politiet anholder 27-årig for drabsforsøg

Politiet har nu anholdt en 27-årig mand for et drabsforsøg begået i Ringsted tilbage i oktober

Natten til onsdag den 26. oktober omkring klokken 03.00 mødte to gerningsmænd bevæbnet med slag- og stikvåben op på en 42-årig mands adresse på Anlægsvej i Ringsted og tildelte ham slag og to knivstik.

Onsdag meddeler Midt- og Vestjyllands Politi, at man netop har anholdt en 27-årig mand i sagen. Han er nu blevet varetægtsfængslet frem til torsdag i næste uge.

Den anden mistænkte medgerningsmand sidder i forvejen varetægtsfængslet.

Vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi fortalte dagen efter drabsforsøget:

”Det er vores opfattelse, at der er en relation mellem den 42-årige mand og de to overfaldsmænd. Men vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige mere om, hvad der er motivet til overfaldet.”

Den 42-årige mand blev efter drabsforsøget indlagt på hospitalet i kritisk tilstand, men han kom sig efterfølgende.

SE OGSÅ: GRÅDKVALT AMALIE: ‘MINE BØRN ER BLEVET KIDNAPPET’

Dagen efter drabet på Anlægsvej
Dagen efter drabet på Anlægsvej
Dagen efter drabet på Anlægsvej
Dagen efter drabet på Anlægsvej
Dagen efter drabet på Anlægsvej