14. dec. 2022 - 16:08

Grådkvalt Amalie: ‘Mine børn er blevet kidnappet’



Amalies Instagramprofil

En grædende og desperat Amalie Szigethy fortæller onsdag eftermiddag, at hendes børn angiveligt skal være blevet fjernet fra hende af deres far

“Hej alle sammen, det her er en meget alvorlig story, som I gerne må dele,” sådan starter en grædende Amalie sin Instagram-story, hvor hun fortæller, at faren til hendes to børn Hannah og Josephine har taget dem og hentet dem mod hendes tilladelse.

“De er kørt på en lille før-juleferie, og de er væk hele ferien, og han har skrevet, jeg kan ikke få fat på ham(faren til hendes børn red.), og jeg vil ikke kunne få fat på dem fremadrettet,” fortsætter den grådkvalte Amalie.

Amalie fortæller selv i samme video, at hun har boet sammen med faren – der hedder Mikkel – on/off i et par måneder, men at der nu er låst i det hus, hvor de har opholdt sig sammen.

“Derfor beder jer alle bare alle jer, der ser det her, om at I måske kigger efter Mikkel og mine to børn Hannah og Josephine, fordi jeg vil rigtig gerne have dem hjem, jeg vil gerne vide, hvor de er henne. Jeg er så bange, fordi jeg ved ikke, hvad han kan finde … Please hjælp mig med at finde mine børn,” afslutter Amalie.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra børnenes far Mikkel i sagen. Det skal understreges, at det alene er Amalie, der har udtalt sig.

OPDATERING:

Amalies mor Lotte Lytton Kejser oplyser nu til SE og Hør, at Københavns Politi er involveret i sagen.

Til Presse-fotos.dk fortæller vagtchefen ved politikredsen, at man ikke kommentere på enkeltpersoners sager.

Han bekræfter dog, at der ligger en anmeldelse om et lignende forhold i Dragør, hvor altså Amalie bor i et hus sammen med Mikkel.

SE og Hør skriver, at Mikkel og Amalie har delt forældremyndigheden over børnene, men af Amalie har bopælsret.

Mikkel har angiveligt sendt følgende SMS til Amalie, inden han hentede børnene:

‘Jeg har tænkt meget over, at du siger, at du tager pigerne og flytter. Jeg er simpelthen ikke enig i, at Josephine skal skifte skole for fjerde gang, og Hannah i en ny vuggestue for fjerde gang. Så jeg har startet en midlertidig bopælssag i familieretshuset. Heldigvis er der hurtigt afklaring, når det omhandler midlertidig bopæl,’ skriver Mikkel Skelskov blandt andet i beskeden, som SE og HØR har set.

OPDATERING:

Amalie har her til aften lagt et billede op på sin Instagramprofil, der viser, at politiet er til stede på hendes adresse.

“Please hjælp mig! Jer der sidder derude og kender ham. En mor som har grædt, siden jeg fik beskeden om, han tog på ‘ferie’ med siden børn uden af fortælle mig hvor!!!! Jer der kan se, eller har set ham, jer der kan hjælpe to uskyldige børn, som savner og vil have deres mor!! Hjælp mig.!!!!,’ skriver Amalie i en efterfølgende story.

OPDATERING:

Amalie skriver følgende på sin Instagramprofil onsdag:

‘Mikkel blev fundet i går i Tyskland med begge børn i bilen og har fået besked på, at han skal komme til Danmark med mine piger. Jeg har altid haft delt forældremyndighed, men den er opsagt nu, og jeg har søgt fuld forældremyndighed og skal gennem en lang kamp. Jeg er bange. Jeg har ikke snakket med mine små piger endnu,” skriver realitystjernen og tilføjer:

‘Jeg græder og har ikke sovet. Vil bare gerne vide, de er ok, og de kommer hjem.”

Amalie oplyser desuden, at Mikkel skulle have fået til klokken 12.00 fredag til at komme til Familieretshuset med pigerne. Det skal understreges, at dette ikke er bekræftet af Mikkel selv, politiet eller Familieretshuset.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Mikkel Skelskov, der er Amalies børns far, men det har endnu ikke været muligt.

Her er videoen, Amalie startede med at lægge op:



ANDRE LÆSER OGSÅ