
Torsdag aften foregår en politiaktion på Nørrebro
Københavns Politi er torsdag aften ved 21-tiden talstærkt til stede omkring Blågårds Plads på Nørrebro, hvor man søger i området.
“Der står vel nok over 20 unge mennesker, hvor nogle har dækket ansigtet, som politiet er i kontakt med. Der er patruljer i alle gader herude – både hundepatruljer, almindelige patruljer og bandevogne,” oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
Han skyder på, at der er omkring ti patruljer og tre bandeenheder i gaderne omkring Blågårds Plads.
Presse-fotos.dk er endnu ikke bekendt med de nærmere omstændigheder, men redaktionen forsøger at få en kommentar fra Københavns Politi.
OPDATERING:
Presse-fotos.dk har nu været i kontakt med vagtchefen fra Københavns Politi.
“Der er tale om en gruppe af unge mennesker, som vi gerne ville tale med derude, fordi de rendte rundt og maskerede sig. Dem har vi så været en del betjente til at få samlet sammen, så vi havde styr på situationen,” fortæller vagtchef Dyre Sønnicksen til Presse-fotos.dk.
Så der er intet større under opsejling?
“Nej, det er der ikke. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor det var vigtigt at snakke med dem – det har jeg ikke fået meldt ind på vagtcentralen endnu, men intet større,” afslutter Dyre Sønnicksen.
Presse-fotos.dk følger sagen …
SE OGSÅ: POLITIET: VI KOMMER OG RINGER PÅ HOS JER ALLE




