Blå blink fylder villavej

Brandvæsen og politi er lige nu til stede i et villakvarter i Ølstykke

Roskilde Brandvæsen er torsdag eftermiddag sammen med Nordsjællands Politi rykket ud til Violinvej i Ølstykke, der ligger i Egedal Kommune, hvor der er indløbet en anmeldelse om brand i en villa.

Brandvæsenet ankom hurtigt i mindst tre køretøjer, mens politiet kom i mindst en politibil.

På adressen blev vandslangerne trukket ud af køretøjerne, og et røgdykkerhold blev indsat til branden, der rasede i villaens kælder.

Ikke længe efter var brandvæsenet færdige med at slukke flammerne.

En tankvogn fra Jyllinge ankom også til stedet for at assistere.

Branden blev slukket, før den fik fat i resten af villaen. Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

Man er endnu ikke bekendt med brandårsagen.

SE OGSÅ: UNG MAND FIK AMPUTERET BEN EFTER KNIV- OG PISTOLOVERFALD