Blå blink fylder villakvarter: ‘Ukrudtsbrænder står bag’

Brandslanger er trukket ind på grunden

En ukrudtsbrænder har ifølge en brandmand forårsaget en udrykning til et villakvarter. Der arbejdes nu på stedet

Brandvæsenet er søndag middag kort før klokken 13.00 til stede i mindst tre udrykningskøretøjer på Ryetsvej i Frederikshavn.

Her er Beredskabet i Frederikshavn rykket ud til meldinger brand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere brandbiler er på stedet

Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om røg fra et villahus. Fremme på stedet bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, at brandvæsenet arbejder omkring en villa.

“Brandfolkene er i gang med at fjerne beklædning fra huset for at kontrollere efter brand. Jeg har været i kontakt med en brandmand, der fortæller, at det er en ukrudtsbrænder, der har forårsaget udrykningen,” siger vores udsendte.

Der er ikke nogen personer, der skal være kommet til skade i forbindelse med branden.

På billeder fra stedet kan det ses, at flere brandslanger er trukket ind på husgrunden, mens brandfolkene ved 13-tiden stadig arbejder på stedet.

I en anden alvorlig hændelse har cyklister brækket ryg og skulder efter en episode på en landevej. Det har nu ført til anholdelsen af en person.