Bizart uheld i rundkørsel: Bil måtte fjernes med kran

En bil er fredag eftermiddag endt midt i en rundkørsel foran en 365discount. Her blev en kran tilkaldt for at få bilen fjernet igen.

Fredag eftermiddag er en rundkørsel blevet omdrejningspunktet i et uheld. Her er en bil nemlig, på bizar vis, endt inde i midten af den.

Rundkørslen, der ligger lige op til en 365discount, fik da også de handlende til at kaste et ekstra blik mod vejen.

Særlig da en stor kran troppede op for at fjerne den sorte Suzuki Swift, spærrede folk øjnene op.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En kran måtte yde assistance, da bilen skulle fjernes fra uheldsstedet.

Bilen kom dog ned fra rundkørslen, og derfor kan borgerne i Hirtshals nu igen besøge 365discount ved Magrethevej i fred og ro.

Der er ingen oplysninger om, hvordan bilen er endt der.

Ej heller om personskade i forbindelse med uheldet.

Samme dag er der sket flere uheld indenfor få minutter på samme motorvej. Uheldene resulterer i, at bilisterne på motorvejen holder helt stille.