Det var angiveligt problemer i forbindelse med et nyt job, der fik en 33-årig mand til at gå rigtig, rigtig dybt i flasken. Nu er han dømt for at køre bil med en promille på over tre
En 33-årig mand fra Ringsted ville kort efter en nattevagt kører en tur på McDonalds.
Han husker, at han drak en lille flaske Gammel Dansk inden køreturen, og han husker turen derhen.
Men herfra svigter hukommelsen.
Det fortalte den 33-årig mand selv under retssagen ved Retten i Roskilde, hvor han netop er blevet dømt, skriver Sjællandske Nyheder.
(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: UNG MAND DRÆBT I ‘TRAGISK ULYKKE’
Sagen tog sin begyndelse en februar-morgen i 2023, hvor han efter at have drukket kørte på McDonalds.
Men da han holdt i kø til fastfooden, slog sprutten pludselig til.
Det betød, at betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi senere fandt ham sovende i bilen på parkeringspladsen ved McDonalds, hvor han knap nok kunne puste i alkometertesten, fordi han var så fuld.
Selv forklarede han i retten, at han intet kan huske ud over pletvis, at der kom en ambulance.
En blodprøve viste senere, at den 33-årige tre timer efter sit kollaps på parkeringspladsen havde en promille på 3,1. En promille på mere end 2,9 kan være dødelig.
Sagen er netop blevet afgjort i retten, hvor den 33-årige mand er blevet idømt 20 dages betinget fængslet for spritkørsel samt 40 timers samfundstjeneste.
Derudover er hans bil konfiskeret, og han har fået inddraget sin førerret i tre år.