Ung mand død i ‘tragisk ulykke’

En 27-årig mand er natten til lørdag blevet fundet død på en adresse. Tre personer er i den forbindelse blevet anholdt, men nu har politiet nye oplysninger i sagen

Nordsjællands Politi har i løbet af lørdagen været massivt til stede i området omkring en adresse på Rugvej i Hørsholm.

Her har politikredsen dagen igennem undersøgt, hvad man kalder et mistænkeligt dødsfald.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I den forbindelse anholdte politiet tidligere en kvinde og to mænd, som man mistænke, kunne have været skyld i den 27-åriges dødsfald.

Men de tre personer løslades nu – de var alle til stede på adressen, hvor dødsfaldet fandt sted.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

“I forbindelse med mistænkelig dødsfald på Rugvej i Hørsholm kan vi oplyse, at vi er færdige med at arbejde på stedet. Undersøgelserne tyder på en tragisk ulykke,” lyder det fra politikredsen.

De pårørende er underrettet om dødsfaldet.

Nordsjællands Politi har ikke yderligere kommentarer i sagen, og derfor er de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet altså ikke belyst.