Bil udbrænder på stedet: Kunne ikke reddes

En bil er natten til tirsdag udbrændt på Valbyvej-Nørrevang i Slagelse.

Brandvæsenet var fremme på stedet, men bilen stod ikke til at redde, og brandvæsenet lod derfor bilen udbrænde på stedet.

Hvordan branden er opstået vides ikke, da det ikke var muligt at lave et brandeftersyn med det samme, grundet brandens hærgen.

Ingen personer meldes tilskadekommen efter branden.