Bil opslugt af flammer ved testkørsel

Brandvæsnet er onsdag aften kørt til Kodalsvej i Spjald, som ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Brandfolkene ankom til en bil, der stod i flammer midt på vejen.

Nogle meter væk fra den brændende bil stod flere unge mennesker og så til, mens brandvæsnet kæmpede mod flammerne. De unge havde arbejdet på bilen lidt tid forinden. Efter arbejdet på bilen var overstået, besluttede de unge sig for at prøvekøre bilen, så de kunne finde ud af, om reparationerne var udført korrekt.

LIGE NU LÆSER ANDRE: MAND MED KNIV GENNEMSØGTE LEJLIGHED: KAN ALLIGEVEL IKKE FREMSTILLES I GRUNDLOVSFORHØR

De unge nåede at køre nogle meter, da der pludselig brød brand i bilens bagende. Da gruppen opdagede, at der var gået ild i bilen flygtede de alle ud og kom uskadt væk.

Det fortæller gruppen til Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet.

Brandvæsnet har afsluttet opgaven, og ejeren af bilen måtte se den brænde ud, da flammerne allerede havde gjort stor skade på køretøjet.