Bil og motorcykel i sammenstød

En bil og en motorcykel har onsdag eftermiddag været involveret i et sammenstød i krydset mellem Hørupskovvej og Roskildevej i Slangerup.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

Ifølge politiet, har den 55-årige kvindelig bilist overset, at den 70-årige motorcyklist holdt stille og i den forbindelse kørt op i ham.

– Der er tale om, at den ene part har overset, at den anden holdt stille og i den forbindelse kørt op i vedkommende, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

– Der er dog ikke sket nogen personskade i forbindelse med uheldet, ej heller har der været trafikale problemer, siger han videre.