Studstrupværket brændte i 29 døgn, før den blev slukket helt. Nu kan Østjyllands Brandvæsen stå tilbage med en regning på op mod to millioner kroner. Beredskabsstyrelsen meddeler også, at de har mistet en drone til 200.000 kroner
Det skriver Jyllands-Posten.
Det har været nødvendigt at bruge havvand i forbindelse med slukningsarbejdet, og det har gjort, at en del udstyr er blevet beskadiget. Udover regningen for det ødelagte udstyr skal der også betales løn til beredskabsfolket, som har arbejdet på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
LÆS OGSÅ: STUDSTRUPVÆRKET: FORSVARET SÆTTER IND MED FJERNSTYRET BULLDOZER
Der er tale om 7.000 mandetimer, som løber op i 846.000 kroner, brændstof for 316.000 kroner og forplejning for 182.000 kroner. Brandvæsnet forventer, at den samlede regning kan løbe op på 1,5 – 2 millioner kroner.