Beredskabet rykker ud: Ild i emhætte

Beredskabet er fredag eftermiddag rykket ud til Lærkevej i Vejen, efter de har modtaget en anmeldelse om, at der var brand i et rækkehus.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

– Der har været en brand i en emhætte i forbindelse med noget madlavning, som har forårsaget nogle flammer, fortæller Sune Loklindt, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Men der er hurtigt kommet styr på det, og hverken bygning eller personer er kommet noget til i den forbindelse, siger han videre.