En gade i Indre By er blevet afspærret af politi og brandvæsen
Onsdag kort før klokken 11.00 er Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab rykket ud til Ny Vestergade i det indre København.
Her er beredskabet nu til stede i flere køretøjer, mens hele gaden er blevet spærret af i hver sin ende.
Afspærringen skyldes, at der er en ammoniak lugt på stedet.
SE OGSÅ: NU KOMMER DEN BEDSTE MULIGHED FOR AT SE NORDLYS I 20 ÅR
Politiet og brandvæsenet er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med, hvor lugten stammer fra, men man arbejder nu på at finde frem til årsagen.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at lugten stammer fra et sted midt i gaden.
Redaktionen er ikke bekendt med tidshorisonten for afspærringen.
Presse-fotos.dk følger sagen …