Beboer kørt til hospitalet efter brand i lejlighed

Lørdag eftermiddag er brandvæsnet, politiet og ambulancereddere rykket ud til Marielystvej på Frederiksberg. Her er der udbrudt brand i stueetagen i en af bygningerne.

Det fortæller vagtchefen hos Københavns Politi til presse-fotos.dk

“Branden er startet i et køleskab, men vi ved endnu ikke, hvordan den er opstået. Det skal vi have fundet ud af nu”, lyder det fra vagtchefen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: SKIB TABER 46 CONTAINERE I DANSK FARVAND

En person er blevet kørt til hospitalet, da han skal tjekkes for røgforgiftning. Han er dog ikke kommet alvorligt til skade.