Arbejdsulykke: Mand begravet i stor mængde grus

Politi og brandvæsen er rykket ud til en arbejdsulykke i Randers

En mand er af endnu ukendte årsager blevet dækket til at en stor mængde stabilgrus på Tørvebryggen i Randers.

Mængden af grus var så stor, at han ikke selv kunne komme fri.

Derfor er beredskabet hastet ud mod stedet.

“Manden trak vejret, da vi kom derud, og meldingen er, at han umiddelbart ikke er kommet alvorligt til skade,” siger Emil Enemark Sørensen, kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi, til TV 2 Østjylland.

SE OGSÅ: DRAMA PÅ VILLAVEJ: TO PERSONER ANHOLDT

Arbejdsulykken skete næsten lige ud for vinduerne til brandstationen, og derfor kunne brandfolk blot ni minutter efter anmeldelsen grave manden fri.

Han er nu i en ambulance.

Arbejdstilsynet skal nu ud til stedet for at klarlægge hændelsesforløbet.