Arbejdsnedlæggelse på største industrivirksomhed

Tirsdag har omkring 330 medarbejdere på Bornholms største industrivirksomhed nedlagt arbejdet, og i dag onsdag fortsætter arbejdsnedlæggelsen

Arbejdsnedlæggelsen hos Jensen i Rønne fortsætter efter et kort fagligt møde denne morgen.

Det skriver TV 2 Bornholm.

Ingen ønsker at udtale sig om den aktuelle strejke ud over, at medarbejderne bekræfter, at den fortsætter.

‘Det ligger dog fast, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig, og det koster derfor medarbejderne penge, i form af det der hedder bod, at have nedlagt arbejdet,’ skriver TV 2 Bornholm.

SE OGSÅ: TYSK TURIST PÅ TOTAL AFVEJE: ENDTE SIN LØBETUR MIDT I SKARPSKYDNINGSØVELSE

Strejken fortsætter, mens medarbejdernes fagforeninger Dansk Metal og 3F er i gang med at forhandle om lokale lønaftaler.

Parterne møder ind igen torsdag klokken 07.30 for at tage stilling til, om konflikten skal fortsætte.