I går aftes kunne Presse-fotos.dk afdække, hvordan et huspektakel omkring Ubberup på Sjælland, med trusler involveret, endte med en anholdelse.
Midt- og Vestsjællands politi modtog en anmeldelse om trusler på livet, og kort tid efter var hele vejen afspærret af politiet.
Efter huspsektaklet var to mænd kørt fra adressen i en ældre Ford Mondeo.
Politiet bragte dem til standsning og fik anholdt de to personer. Det drejer sig om to mænd på 28 og 41 år.
De to mænd har været ved en adresse i Ubberup, hvor de er kommet med tusler på livet, som i sidste ende fik politiet til at rykke hurtigt derud.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Selve anholdelsen foregik ganske voldsomt, men det var der en helt særlig grund til.
Foruden sigtelsen for trusler på livet, så er de to mænd også sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.
Bilen som de to mænd kørte i, er blevet taget med til tekniske undersøgelser.
De to anholdte på henholdsvis 28 og 41 år er begge sigtet og anholdt. Den 28-årige mand er blevet løsladt, men er stadig sigtet i sagen.
Søndag formiddag blev den 41-årige mand fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Roskilde.
Anklager Anja Liin oplyser til Sn.dk, at han er fængslet frem til den 22. oktober. Hun oplyser, at han er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse under skærpende omstændigheder og afpresning.