En 21-årig mand skal fire måneder i fængsel for voldtægt. Han har dømt for at have begået voldtægt ved anden form for kønslig samkvem end samleje.
Bornholms Politis anklagemyndighed skriver på X (det tidligere Twitter):
“Retten på Bornholm: 21-årig mand idømt 4 måneders ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje ved bl.a. at have foretaget seksuelle berøringer og indført sine fingre i kønsdelen på en 21-årig kvinde uden samtykke.”
Mediet bornholm.nu skriver, at retten fandt det bevist, at den 21-årige mand fra Rønne 17. marts i år mellem kl. 01:00 og 08:00 befølte en kvinde flere gange på bryster, baller og mave.
Det brød hun sig ikke om, og da han tog halsgreb på kvinden, lykkedes det for hende at vriste sig fri.
Senere på natten befølte han hende igen og stak sine fingre op i kvindens skede imod hendes vilje. Det var dette forhold, manden blev dømt for.