19. jun. 2022 - 16:19

Alvorligt solouheld i Karlslunde: ‘Der har været knald på’



Søndag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om et alvorlig solouheld i Karlslunde

Omkring klokken 15.30 søndag eftermiddag kørte Midt- og Vestsjællands Politi ud til et trafikuheld på Karlslunde Strandvej. Her havde en persnbil påkørt et træ i midterrabatten og væltet om på siden.

SE OGSÅ: MYSTISK AKTION I GANG I DANSK FARVAND

Presse-fotos.dks fotograf var kort tid efter på stedet.

”Det er en halvstor Jeep, der er væltet om på siden og blevet totalskadet. Jeg tror, der har været knald på, når den har været så skadet, som tilfældet var. Bilen har også lækket noget væske på vejen,” fortæller fotografen.

Han oplyser samtidig, at han ikke kunne se føreren af Jeepen nogle steder. Det kan tyde på, at ambulancen har været hurtigt afsted med personen.

SE OGSÅ: VOLDTÆGT VED FOLKEMØDET: MULIG GERNINGSMAND ER ANHOLDT

Presse-fotos.dk forsøger at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi om tilstanden på føreren af den sorte Jeep, men det har indtil nu ikke været muligt.

Årsagen til ulykken er på nuværende tidspunkt ukendt.

OPDATERING 16.27:

Vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Presse-fotos.dk, at han ikke er bekendt med den eksakte tilstand på føreren af Jeepen, men at den ikke burde være slem, da der endnu ikke er meldt noget ind til vagtcentralen.

Presse-fotos.dk følger sagen …