Alvorligt færdselsuheld: ‘Ambulancen er lige ræset her fra’

Politi-, brand- og redningsmandskab var lørdag eftermiddag til stede i forbindelse med et alvorligt færdselsuheld i Horsens

Omkring klokken 15.20 fik Sydøstjyllands Politi og Sydøstjyllands Brandvæsen en anmeldelse af et færdselsuheld på Emil Møllers Gade i Horsens.

Det sendte en udrykning af en lægebil, ambulance, flere brandbiler og politibiler mod stedet.

”Jeg kan bekræfte, at vi har været ude til et færdselsuheld på vejen, men jeg ved desværre ikke så meget andet,” fortæller vagtchefen fra Sydøstjyllands Brandvæsen til Presse-fotos.dk.

Kender du noget til tilstanden på de impliceret?

”Nej, så må du kontakte politiet.”

Presse-fotos.dk har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi for at blive klogere på omstændigheder omkring ulykken – herunder tilstanden på personer, der har været involveret. Det har dog endnu ikke været muligt at komme i kontakt med vagtchefen hos politikredsen.

SE OGSÅ: DEL 1 | PRESSE-FOTOS.DKS JOURNALIST PÅ NARKOREPORTAGE MED 19-ÅRIGE ASKE: ‘JEG GØR IKKE NOGEN OVERVEJELSER, INDEN JEG TAGER STOFFER, JEG GØR DET BARE’

Presse-fotos.dks fotograf var til stede ved ulykken kort efter beredskabet.

”Jeg kan se, at der ligger ødelagte bildele på fortovet, og så er ambulancen lige ræset her fra med blink i følgeskab med en lægebil,” fortæller fotografen.

Presse-fotos.dk følger sagen og forsøger fortsat at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

OPDATERING:

Presse-fotos.dk har nu talt med Sydøstjyllands Politi – du kan læse opdateringen her.