Alarmopkald: Større udrykning på Vestegnen

Beredskabet er rykket ud til en adresse på den københavnske vestegn, hvor der er tydelig røgudvikling

Tidligt torsdag aften er Københavns Vestegns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab til stede på Horshøjvej i Rødovre.

Her er beredskabet rykket ud i flere køretøjer efter meldinger om brand. Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om bygningsbrand i et hus på villavejen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er tydelig røgudvikling fra adressen

Ved ankomst til stedet kunne brandfolk konstatere tydelig røgudvikling fra branden i huset, og derfor blev røgdykkere indsat for at foretage slukning.

Kort efter klokken 18.00 kæmper brandvæsenet stadig med slukning af ejendommen.

På nuværende tidspunkt er der ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet noget til, men huset har fået store materielle skader.

Det bliver efterfølgende en opgave for Københavns Vestegns Politi at klarlægge årsagen til, at branden er opstået.

Anmeldelsen er indløbet klokken 17.50.

Københavns Vestegns Politi melder i en anden sag ud, at en mand er blevet kendt skyldig i at have voldtaget to forskellige kvinder med under et døgns mellemrum.