Aktiviteter, leg og konkurrencer i dag i Hirtshals Havn

Sjov og ballade i havnen i Hirtshals lørdag middag, hvor store og små leger og dyster

Surfognatur og Hirtshals Handel & Erhverv afholder lørdag formiddag og eftermiddag Stand Up Paddle Race i Vesthavnens bassin i Hirtshals. Her er der konkurrencer i forskellige klasser. Ved siden af er der plads til sjov, spas og masser af hygge for både små og store.

”Der er kommet en helt ny konkurrence, som børnene, der er til stede i dag, selv faktisk lige har fundet på. Det handler om, hvem der kan hoppe længst ud fra bassinkanten,” fortæller Presse-fotos.dks fotograf fra den nordjyske by.

Fotografen er usikker på, hvordan børnene vil markere, hvem der har hoppet længst, i vandet, og hvad præmien er. Men han gætter på, børnene bare gerne vil have æren i behold.

SE OGSÅ: FLERE SKUD VED STUDENTERVOGN: NU ER DER NYT

Klokken 15 er der hygge i form af forskellige vandaktiviteter ved Husmoderstranden, hvor alle er velkomne. Du kan også komme i gratis sauna i den speciel bygget saunabåd ’MS Surfognatur’ som står ved Husmoderstranden.

I aften er der fælles spisning. På Presse-fotos.dks redaktion er vi ikke klar over menuen, men mon ikke det er møg lækkert.