En 59-årig mand har meldt sig selv og er blevet sigtet for kvalificeret vold, efter at han har slået og sparket en 76-årig mand på mandens adresse i Nakskov.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
Den 59-årige henvendte sig selv til politiet mandag eftermiddag, efter at han havde overfaldet den 76-årige mand med slag og spark.
Derefter blev den 59-årige anholdt.
Den 76-årige blev kørt til sygehuset i Nykøbing for at blive behandlet for sine skader. Han er ikke i kritisk tilstand.
Politiet overvejer nu, om den 59-årige skal i grundlovsforhør.