30. sep. 2022 - 21:30

Åhh nej! Moste kartofler over kilometer lang strækning



En landmand fortjener måske en lille dumflad efter et større spild af kartofler

Chips, fritter og bagte kartofler bliver måske en mangelvare den kommende tid, efter en landmand i Bording har tabt tusinder af kartofler over en længere strækning på vejen i den lille by.

Helt så langt kommer vi nok ikke. Men sikkert er det i hvert fald, at Ringkøbingvej og Østervang i den midtjyske by Bording, der ligger mellem Herning og Silkeborg, fredag aften er tværet ind i kartoffel.

Det lille uheld skete omkring klokken 20.00 fredag aften og har siden hen formentlig givet landmanden røde ører, da kartoflerne nu ligger spredt over en strækning på i hvert fald ’en god kilometer,’ hvis man skal tro Presse-fotos.dks fotograf, der befinder sig ved ’kartoffel-kirkegården.’

SE OGSÅ: STORE FLAMMER STÅR NU OP FRA TAGET PÅ TRÆSILO

Midt- og Vestjyllands Politi er orienteret om hændelsen, og de har bedt landmanden rydde op efter sig selv. Det er så det, der sker lige nu.

Ingen mennesker er blevet såret efter kartoffeltabet.