76-årig forsvundet fra adresse i Aarhus

En ældre mand er forsvundet fra en adresse i Aarhus-bydelen Skejby. Nu efterlyser politiet ham offentligt

En 76-årig mand er tirsdag klokken 13.30 forsvundet fra Lokalcenter Skelager i Skejby.

‘Han er bosiddende i Vejlby-området, men vi har ikke umiddelbart nogen klare indikationer på, hvor han kan have bevæget sig i retning af, da han forlod Lokalventer Skelager i Skejby,’ oplyser Østjyllands Politi, der nu er i gang med en eftersøgning af manden.

Den 76-årige taler ikke dansk og kun meget lidt engelsk.

SE OGSÅ: TO UNGE BLEV STUKKET NED: INVITEREDE DE FORKERTE PIGER TIL FEST

Han beskrives som:

  • Mand
  • Mellemøstlig af udseende
  • Gråt hår
  • Iført olivengrøn dunjakke
  • Sort strikhue
  • Går med rollator

Hvis du ser ham eller har øvrige oplysninger i sagen, bedes du kontakte Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.

OPDATERING KLOKKEN 16.26:

Østjyllands Politi oplyser nu, at man har fundet den 76-årige i god behold.