En 55-årig mand skal nu i retten, hvor han er anklaget for at have begået mere end 160 forhold om seksuelle overgreb mod børn og unge
På tirsdag skal en 55-årig mand fra Middelfart Kommune sidde skoleret over for en dommer ved Retten i Odense, hvor han er tiltalt for mere end 160 forhold om seksuelle overgreb mod børn og unge via grooming på forskellige sociale medier og chatfora.
Det oplyser Fyns Politi.
Manden er derudover også sigtet for besiddelse af en større mængde børneporno.
SE OGSÅ: UDSATTE ÆLDRE KVINDER FOR VOLD UNDER HJEMMERØVERI
Fyns Politi mistænker manden for at have begået forholdene i perioden fra 2013 til 2020, hvor man til sidst ransagede mandens adresse, fordi man mente, han var i besiddelse af børnepornografisk materiale.
Manden blev dengang anholdt og sigtet, efter politiet blandt andet havde set hans computer igennem og opdaget, at han ud over at have været i besiddelse af børneporno også selv havde produceret det.
“Det er en alvorlig og omfangsrig sag, som har krævet et stort og tidskrævende efterforskningsarbejde. Nu ser vi frem til at få sagen for retten,” siger specialanklager Danile Dokkedahl fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi.
Der er afsat 10 dage til sagen.